Den Danske Romance 2012

Sangselskabet ”Societas Pro Musica” ønsker at fremme den vokale kammermusik i Danmark, ved at få skrevet nye danske værker for sang og klaver. Hidtil har vi holdt os til at arrangere koncerter og mesterkurser, men nu synes vi at tiden er kommet til at inspirere sangere, pianister og komponister til at arbejde med nye værker, så kunsten kan udvikles.

Vi har derfor bestilt 3 nye danske liedcyklusser, der skal opføres i foråret 2012 i Århus, samt senere på en turné rundt i landet.

Vi har igennem efteråret 2009 haft kontakt til førende danske komponister, der var interesserede i at skrive nye værker til os. Vi har herefter udvalgt 3 værker af hhv. Ib Nørholm, Peter Bruun og Edina Hadžiselimović. Disse 3 værker bliver vores bud på Den Danske Romance 2012.

Til at hjælpe Sangselskabets bestyrelse med udvælgelse af komponister og musikere, har vi tilknyttet pianisten Erik Kaltoft (2005-2010 Professor i ny musik ved Det Fynske Musik-konservatorium), som ekstern specialist i ny musik.

En sangcyklus for kvindestemme, som bygger på digtet "I skjul" fra Ursula Andkjær Olsens digtsamling "Skønheden hænger på træerne" fra 2006.
I “Skønheden hænger på træerne” taler Ursula Andkjær Olsen med en billedskabende, poetisk og lyrisk stemme. Bogen er formet som en række lange digte, inddelt i afsnit. Det omtalte digt “I Skjul” strækker sig over 40 sider og falder i 7 afsnit. Jeg tænker mig digtet komponeret ud i en romance-cyklus. Ikke med 7 sange, men med flere. Jeg har tæt kontakt til Ursula Andkjær Olsen og har samarbejdet med hende om en lang række projekter, og sammen med Ursula vil jeg lave en inddeling af teksten i mindre afsnit. Muligvis skal der beskæres i teksten.

Komponisten Peter Bruun (født 1968)
Peter Bruuns evne og vilje til at reflektere over både kompositoriske og grundlæggende spørgsmål om hvad musik overhovedet kan, gør ham til en kunstner, man hverken kan eller ønsker at vige udenom. Man fornemmer i hans værker en overordnet ambition: Troen på muligheden af at finde nye veje inden for arbejdet med melodi, harmoni og tonalitet. Bruun rejser i sin musik tilbage for at se det nye i det velkendte. Der er ikke tale og at genopdage noget, idet han ikke har alderens fylde til at have været gennem tonalitet/modalitet, gået gennem serialismens prøvelser for derefter at nå helsindet ud med ny erkendelse om de gamle udtryksformers bæredygtighed. Peter Bruun har i det hele taget ikke arvet tidligere generationers behov for brud og opgør med faderfigurer eller institutioner. Denne situation skaber rum til en anderledes tydning af historiens frembringelser. Peter Bruun er konstant i mental bevægelse og prøver hele tiden former, medier og udtryksmåder af. I forsøget på at indkredse hans musik, kan man tilføje: Gentagelsen. Den samlede udtrykskvalitet i komponistens musik kan man nærme sig med ord som klangrigdom, spændstige rytmiske forløb, stilistisk fleksibilitet, udtalt nysgerrighed over for usædvanlig instrumentation, pluralistisk tænkemåde, tonale melodier, gentagelsen som formkonstituerende faktor, forskydning af bestemte tilbagevendende mønstre. De sidste to områder giver musikken en udstrakt tidslig fornemmelse, en oplevelse af en væren i flader eller musik som tilstand. Flere værker giver i kraft af skalaformer og rytmisk profil mindelser til andre kulturers musik - undertiden benævnt som orientalsk eller etnisk musik. Hans åbne sindelag over for de mange former og udtryk gør at hans værker er en smeltedigel for forskellige impulser, hvor det storslåede består i evnen til at samle det usamtidige til nye æstetiske helheder. Når Peter Bruun taler med stadig tydeligere stemme i ny dansk musik er det blandt andet fordi han ikke er bange for at være for umoderne. Han er først og fremmest ærlig og oprigtig i omgangen med stoffet og ideerne, snarere end at bestemte mål skal følges. Det er selve denne holdning til musik og det at være med til at realisere den i samspillet med andre mennesker, der gør Peter Bruun til en af sin generations mest interessante komponister. Igennem de senere år har musikteater spillet en stor rolle i Peter Bruuns arbejde. I samarbejde med forfatteren Ursula Andkjær Olsen, instruktøren Ditte Bjerg og scenografen Filippa Berglund har han lavet forestillingerne "Miki Alone" (FIGURAensemblet, Den Anden Opera) og "Kunsten at vælge - den rette melodi" (Det Jyske Ensemble, Limfjordsteatret). Sammen med forfatteren Svend Åge Madsen skabte han i 2007 "Soapera" til Århus Sommeropera - fire korte operaer, som opførtes i byrum i Århus. Peter Bruun har et løbende samarbejde med Ensemblet FIGURA, som han har lavet flere koncert- og musikteaterproduktioner sammen med. I 2008 modtog Peter Bruun Nordisk Råds Musikpris for “Miki Alone”.

En sangcyklus: ’Vuggeviser for voksne’ for bas og klaver.
Ovennævnte emne ønskes belyst med enkle lyriske og dramatiske sange, med respekt for romancetraditionen og alligevel et skridt længere fremme i vor egen tid, både hvad angår det tekstuelle, melodik, harmonik og diverse vokale og instrumentale udtryksmuligheder.
Forfatter Trisse Gejl har bekræftet at hun gerne vil skrive digtene.

Komponisten Edina Hadžiselimović (født 1971)
er uddannet ved Det kgl. Danske Musikkkonservatorium i København, med musikpædagogisk diplomeksamen i accordeon fra 1999, diplomeksamen i komposition fra 2000. og musikpædagogisk diplomeksamen i musikteori/ komposition fra 2005.
Edina Hadžiselimović har skrevet værker for mange forskellige besætninger, bl.a. vokale og instrumentale soloværker, strygekvartet, sinfonietta, kor, små kammermusikensembler, musikteater og symfoniorkester. Hendes værker er blevet opført i Danmark, Sverige, Norge, Island, Finland, Bosnien-Hercegovina og Østrig, af bl.a. Esbjerg Ensemble, Storstrøms Kammerensemble, Ensemble Nordlys, Vokalgruppen Ars Nova, Sjællands symfoniorkester, Aalborgs symfoniorkester og Uusinta chamber ensemble. Det nyeste værk er kammeropera ‘Waiting in Nowhere’ bestilt af Det Kongelige Teater, præmiere maj 2010.
Modtager af flere legater, bl.a. Statens Kunstfonds 3-årige arbejdsstipendium 2004-2006, Dansk Komponist Foreningens Legat 2003, Leonie Sonnings musikstipendiat 2000, Bernhardt Rosenfeldt Mindelegat 1999, Astrid og Aksel Agerbys Mindelegat, dr. med. R. Christensens Mindelegat, DKDM's Jubilæumslegat, Hotelejer Månssons Mindelegat, arbejdslegater fra Statens Kunstfond, og mange andre.
Siden august 2001 ansat ved NOTA (tidl. Danmarks Blindebibliotek) som musikredaktør, med transkription af almindelige trykte noder til punktskrift (Braille-music) som hovedansvar. Bestyrelsesmedlem i Samfundet til udgivelse af dansk musik, Københavns Musikteater PLEX og Dansk Komponist Forening. P.t. er Edina Hadziselimovic aktiv som musiker, komponist, underviser og foredragsholder.

En sangcyklus for tenor med tekster af Valdemar Rørdam. Teksterne bliver udvalgt fra hans samlede digte, udgivet på Gyldendal i 1918. Den indeholder i alt 8 digtsamlinger, som spænder fra det balladeagtige til det enklest lyriske - alt skrevet i det skønneste sprog.

Komponisten Ib Nørholm (født 1931)
Hans musikalske drivkraft opstod i et samspil mellem strukturers strenghed og hans intuitive forståelse for lydes kvaliteter. Han var en blandt flere, der i slutningen af 1950'erne bragte den europæiske avantgardes toner til Danmark.
Som 18-årig komponerede han kammeroperaen Sneglen og rosenhækken (1949) efter H.C. Andersen og blev året efter optaget på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, hvor han studerede indtil 1956 hos bl.a. Vagn Holmboe. I årene 1957-88 var Nørholm organist, fra 1961 konservatorielærer og 1981-2000 professor i komposition ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium. Han var 1956-64 tillige musikkritiker ved dagbladet Information.
Frem til '59 var Nørholms kompositioner domineret af den lyriske nordiske tone, man også finder hos Carl Nielsen Mødet med den nye europæiske avantgardebevægelse i Rom i 1959 medførte et totalt skift i hans musikstil. Inspireret af Boulez' og Stockhausens serialisme begyndte han en ny strengt gennemorganiseret skrivemåde, der førte til det første danske serielle værk: klavertrioen opus 22.
Operaen 'Invitation til skafottet' (1965) blev bestilt af DR. Operaen var startskuddet til en mere pluralistisk tilgang, hvis idegrundlag var, at alle musikalske dogmer var til diskussion og alt musikalsk materiale var brugbart. På den måde kunne flere musikalske 'sprog' sammenkobles i et hele - ofte med skærende kontraster.
Nørholm har mest gjort sig gældende som symfoniker. Hans 55 min. lange 2. symfoni 'Isola bella', bestilt af DR Radiosymfoniorkesteret, var et forsøg på at skabe en samlet musikverden. Andre af hans symfonier har en programagtig karakter såsom den 4. symfoni 'Modskabelsen', der handler om frembringelsen af menneskelige viden.
Sideløbende hermed udfolder Nørholm en lyrisk udtryksform i en række værker knyttet til dansk digtning, helt fra de tidlige korsange til tekster af Halfdan Rasmussen over solosangene med klaver 'Blomster fra den danske poesis flora' (1966) og kantaten 'Sommerscenerier' (1967) efter Oehlenschläger til værker som 'Elverspejl' (1997) med Poul Borums gendigtning af folkevisen Elverskud; også i hans talrige kammermusikværker forenes dansk romantisk tradition med en rig brug af nutidige udtryksmidler.